Samfundsøkonomien og misbrug: Fakta, tal og konsekvenser
Udgifter til alkohol- og stofmisbrug
De samfundsøkonomiske konsekvenser ved både alkohol- og stofmisbrug er massive og langstrakte. Misbrug påvirker ikke kun den enkelte, men hele det system af sundhed, retsvæsen, kommunale indsatser og arbejdsmarked, som vi alle er en del af.
Når ét menneske med langvarigt misbrug kan koste samfundet mellem 5 og 15 millioner kroner over et livsforløb, bliver det tydeligt, at misbrug ikke blot er et socialt eller sundhedsfagligt anliggende – det er også en økonomisk udfordring.
Aktuelle estimater viser, at:
Alkoholmisbrug: Cirka 140.000 danskere er afhængige af alkohol, og yderligere 585.000 har et skadeligt alkoholforbrug. Samlet set har omkring 860.000 danskere et storforbrug af alkohol, hvilket udgør en betydelig del af befolkningen.
Stofmisbrug: Det anslås, at omkring 52.000 danskere har et højrisikoforbrug af illegale stoffer, eksklusive hash.
Hashmisbrug: Omkring 32.600 danskere har et højrisikoforbrug af hash, hvilket indikerer et vedvarende og skadeligt forbrug.
Samtidig peger tallene klart på én ting: Der er et enormt økonomisk potentiale i at investere tidligere og bedre i behandling. Hvis flere mennesker får adgang til effektive, helhedsorienterede behandlingsforløb, og hvis forebyggelse og familieindsatser styrkes, kan samfundet spare milliarder – ikke blot på hospitalsindlæggelser og anbringelser, men også på længerevarende sociale ydelser og tabt arbejdskraft.
Det er dog vigtigt at understrege, at de økonomiske tal og skøn, som præsenteres i denne artikel, er anslåede og baseret på det bedste tilgængelige forskningsmateriale og samfundsøkonomiske analyser.
Der vil være individuelle variationer, og udgifterne afhænger af mange faktorer som alder, misbrugets varighed, sociale forhold og behandlingshistorik.
Et samfund på overarbejde: Når rusmidler styrer livsbanen
Alkoholmisbrug er ikke blot et personligt problem – det er en massiv økonomisk og social byrde for samfundet. Når én person udvikler et langvarigt og skadeligt forbrug af alkohol, sætter det et komplekst net af udgifter i gang, som spænder over sundhedsvæsen, socialsektor, retsvæsen og arbejdsmarked. Over et helt livsforløb kan én alkoholikers samlede omkostninger for samfundet løbe op imellem 5 og 10 millioner kroner.
Sundhedsvæsenets skjulte regning
En alkoholiker har markant øget risiko for en række alvorlige sygdomme – blandt andet levercirrose, kræft, hjerte-kar-sygdomme og psykiske lidelser som depression og angst. Det fører til et væsentligt forhøjet forbrug af praktiserende læger, skadestuer, psykiatrisk behandling og hospitalsindlæggelser. Ifølge Sundhedsstyrelsen bruger alkoholmisbrugere sundhedsvæsenet mere end dobbelt så meget som befolkningen generelt, og alene denne del af regningen kan udgøre 1 til 2 millioner kr. over et livsforløb1.
Behandling, afrusning og tilbagefald
Mange alkoholikere modtager behandling – ofte ad flere omgange. Det indebærer både ambulant og døgnbaseret misbrugsbehandling, samt udgifter til afrusning og rehabilitering. En væsentlig del af de offentlige udgifter knytter sig til gentagne tilbagefald og dobbeltdiagnoser (samtidig misbrug og psykisk sygdom). Det skønnes, at disse behandlingsrelaterede udgifter udgør 500.000 til 1,5 millioner kr. over tid2.
Alkohol og kriminalitet
Alkohol er ofte en direkte eller indirekte faktor i kriminalitet. Det gælder vold, spirituskørsel, hærværk og visse former for berigelseskriminalitet. Alkoholikere er også oftere i kontakt med politi, domstole og fængselsvæsen. De offentlige omkostninger til politi og retsvæsen for én alkoholiker vurderes til 300.000–800.000 kr. over et livsforløb3.
Sociale problemer og ulykker
Misbruget skaber ofte sociale nedbrud: skilsmisser, hjemløshed, tabt forældremyndighed og anbringelse af børn. Alkohol spiller også en stor rolle i ulykker i hjemmet og i trafikken. Kommuner bruger mange ressourcer på bostøtte, misbrugsrådgivning, børnebeskyttelse og kontanthjælp. Disse udgifter beløber sig ofte til 1–2 millioner kr. pr. person over tid4.
Produktions- og arbejdsløshed
Det måske mest markante tab er samfundets mistede arbejdsindsats. Alkoholikere har højere sygefravær, lavere arbejdsdeltagelse og går tidligere på førtidspension. Samtidig modtager de ofte overførselsindkomster, og betaler betydeligt mindre i skat. Analyser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at en alkoholiker typisk har op til 3 millioner kr. lavere livsindkomst end gennemsnittet5. Den samlede arbejdsmarkedsrelaterede omkostning for samfundet anslås til 2–4 millioner kr. per person.
Børn i familier med alkoholmisbrug – en dyr social arv
Når alkoholmisbrug forekommer i familier med børn, forplanter konsekvenserne sig ofte i flere generationer – både menneskeligt og økonomisk. Børn, der vokser op i hjem med misbrug, har forhøjet risiko for psykiske lidelser, dårlig trivsel, skolefravær og senere egne misbrugsproblemer1. Dette medfører betydelige udgifter for både kommuner og samfundet bredt:
- Forebyggende og tværfaglige indsatser (familiebehandling, støttepersoner, misbrugsrådgivning)
- Anbringelser uden for hjemmet, som i gennemsnit koster 1–1,5 mio. kr. pr. barn ved længerevarende anbringelser2
- Øget brug af psykiatri og socialforvaltning
- Tabt skolegang og lavere livsindkomst hos børnene
Børn fra misbrugsramte familier
Ifølge rapporter fra SFI og Socialstyrelsen har børn fra alkoholramte familier op til fire gange højere risiko for selv at havne i misbrug og op mod seks gange højere risiko for at blive anbragt. De samfundsøkonomiske følgeomkostninger for ét barn fra en misbrugsfamilie anslås til at være i størrelsesordenen 1–3 mio. kr., afhængigt af anbringelsesbehov og varighed af de sociale indsatser3.
Samfundsøkonomiske omkostninger
Set over et helt liv for én person med langvarigt alkoholmisbrug beløber de samfundsøkonomiske omkostninger sig til 5–10 millioner kr. Dette omfatter både direkte udgifter til sundhed og behandling og indirekte omkostninger i form af tabt produktion og sociale følgevirkninger. Når man samtidig ved, at hundredtusinder af danskere har et problematisk forhold til alkohol6, står det klart, at alkoholmisbrug er blandt de største skjulte udgiftsposter i den danske velfærdsstat.
- Sundhedsstyrelsen (2021). Alkohol og samfund – Faktaark. ↩
- Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd). Økonomiske konsekvenser af misbrug, 2016. ↩
- Rockwool Fondens Forskningsenhed (2013). Kriminalitet og misbrug – en økonomisk analyse. ↩
- SFI (nu VIVE). Anbringelser og misbrugsrelaterede omkostninger, 2014. ↩
- Rockwool Fondens Forskningsenhed. Misbrug og arbejdsmarkedet, 2012. ↩
- Alkohol & Samfund. Danskernes alkoholforbrug – tal og fakta, 2023. ↩
De Samfundsøkonomiske Omkostninger ved Stofmisbrug
Stofmisbrug – især af illegale rusmidler som kokain, heroin, amfetamin og hash – er forbundet med enorme menneskelige lidelser og sociale konsekvenser. Men ud over det personlige forfald rummer stofmisbrug også massive samfundsøkonomiske omkostninger. Ét livslangt stofmisbrug kan koste samfundet op mod 10–15 millioner kroner, når man medregner sundhed, kriminalitet, sociale indsatser og tabt arbejdsindsats.
Sundhedsvæsenets store udgifter
Stofmisbrugere har markant højere risiko for akutte forgiftninger, infektionssygdomme som HIV og hepatitis, psykiske lidelser, tand- og ernæringsproblemer samt overdosis. Mange belaster akutmodtagelser, psykiatriske afdelinger og misbrugscentre langt oftere end gennemsnittet. Ifølge Sundhedsstyrelsen koster én tung stofmisbruger det danske sundhedsvæsen 2–3 mio. kr. over et livsforløb1.
Behandling og skadesreduktion
Udgifterne til behandling dækker substitution (metadon, buprenorphin), afrusning, døgnophold, skadesreduktion (stofindtagelsesrum, sprøjteudlevering) og tilbagefaldsforebyggelse. Mange modtager behandling gennem flere årtier – ofte med varierende intensitet. Et realistisk og forskningsbaseret estimat for samlede livsforløbsudgifter til én stofmisbruger er omkring 5,3 millioner kroner, hvis misbruget varer ca. 25 år. Det understreger, at tidligere investering i effektiv behandling kan være en betydelig besparelse for samfundet 2.
Kriminalitet og retsvæsen
Kriminalitet er tæt forbundet med stofmisbrug. Det gælder ikke kun salg og besiddelse af stoffer, men også kriminalitet begået for at finansiere misbruget – fx tyveri, indbrud og røveri. Ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhed er op mod halvdelen af alle indsatte i danske fængsler i behandling for eller påvirket af rusmidler3. En stofmisbrugers kriminelle adfærd og samfundets reaktion herpå anslås at koste 2–4 mio. kr. over et livsforløb.
Sociale problemer og ulykker
Stofmisbrug er tæt knyttet til hjemløshed, vold i nære relationer, ulykker, marginalisering og behov for kommunale ydelser og socialt arbejde. Mange har behov for bostøtte, forsorgshjem, førtidspension og kontanthjælp. Disse udgifter kan beløbe sig til 2-3 millioner kr. pr. stofmisbruger4.
Produktions- og arbejdsudfald
Mange stofmisbrugere har aldrig haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet. De, der har, falder ofte tidligt ud på grund af ustabilitet, sygdom eller fængselsophold. Det medfører tabte skatteindtægter og behov for forsørgelse. Ifølge analyser fra VIVE og Rockwool Fonden er livsindkomsttabet for en stofmisbruger op mod 4–5 millioner kr., og den samlede produktionsrelaterede samfundsudgift vurderes til 3–5 mio. kr.5.
Børn i familier med stofmisbrug – en ekstremt dyr social arv
Børn, der vokser op i hjem med stofmisbrug, tilhører en af de mest udsatte grupper i samfundet. Risikoen for anbringelse, psykiske lidelser, skoleproblemer og selv at udvikle misbrug er ekstremt høj6. Kommuner bruger betydelige midler på anbringelser, familiebehandling og psykosocial støtte. En anbringelse kan alene koste 1–1,5 mio. kr. pr. barn ved flerårigt forløb7. Samlet vurderes omkostningerne pr. barn fra stofmisbrugsfamilier at være 2–4 mio. kr., afhængigt af intensiteten af sociale og behandlingsmæssige indsatser8.
Et livslangt stofmisbrug koster det danske samfund 10–20 millioner kr. pr. individ, når man inkluderer sundhed, kriminalitet, behandling, sociale ydelser og produktionsbortfald. Når der samtidig tages højde for påvirkningen på børn og næste generation, bliver det klart, at en langsigtet indsats mod stofmisbrug ikke blot er en sundhedsfaglig nødvendighed – det er en økonomisk investering.
Forfatter Peter Gilbert Jespersen 27-5-2025
- Sundhedsstyrelsen. Statusrapport om stofmisbrugere i behandling, 2021. ↩
- VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2020) ↩
- Rockwool Fondens Forskningsenhed. Stofmisbrug og kriminalitet – en økonomisk og samfundsmæssig analyse, 2016. ↩
- SFI (nu VIVE). Stofmisbrugere i kontakt med socialforvaltningen – et datagrundlag, 2015. ↩
- Rockwool Fondens Forskningsenhed. Misbrug og arbejdsmarkedstilknytning, 2014. ↩
- Socialstyrelsen. Børn og unge i familier med stofmisbrug – vidensopsamling, 2022. ↩
- VIVE. Anbringelser og opvækstvilkår, 2020. ↩
- SFI. Langsigtede konsekvenser for børn i stofmisbrugsramte familier, 2015. ↩