Den Ambulante Misbrugsbehandling
Vi tilbyder anonym misbrugsrådgivning alle hverdage kl. 09.00–18.00

Alkoholbehandling - 100% anonymt og uden ventetid

Vi behandler alkoholmisbrug med samtalebaseret, kognitiv terapi i ambulante behandlingsforløb. Du lærer at genkende dine mønstre, håndtere trang og styrke din motivation for forandring. Behandlingen er anonym, uden ventetid og tilrettelagt, så den kan passes ind i en almindelig hverdag.

Vores specialister hjælper dig mod et liv uden alkoholmisbrug

▶️ Se videoen om, hvordan vi arbejder med ambulant alkoholbehandling

Ambulant alkoholbehandling er en privat, anonym og effektiv behandlingsform, hvor du kan bevare din hverdag, samtidig med at du får professionel støtte. 

Gennem individuelle samtaler med en fast behandler arbejder du med motivation samt tanke- og handlemønstre, så du kan bryde vaner og genvinde kontrollen over dit liv – helt uden indlæggelse.

Vores behandlingsforløb er fleksibelt og let tilgængeligt – ofte helt uden eller med kun kort ventetid. Du kan starte med én-til-én-sessioner i dagtimerne, om aftenen eller i weekenden – enten i klinikken, online eller hjemme hos dig selv.

Ring i dag og få en gratis, uforpligtende vurdering af dit behov for behandling. Vi møder dig i øjenhøjde og tager udgangspunkt i dine mål, ønsker og muligheder.

Professionel alkoholrådgivning og alkoholbehandling

Alkoholmisbrug udvikler sig ofte langsomt og snigende over flere år. Derfor er det afgørende, at du handler i tide for at undgå, at situationen udvikler sig til kronisk alkoholafhængighed. Vores erfarne alkoholrådgivere står klar til at hjælpe dig – uanset hvor i Danmark du befinder dig.

Tegn på behov for behandling

Du bør søge professionel rådgivning, hvis du oplever, at dit alkoholforbrug begynder at påvirke din hverdag negativt. Dette kan omfatte:

• Problemer med arbejde eller studier
• Konflikter i nære relationer
• Fysiske eller psykiske helbredsproblemer
• Økonomiske vanskeligheder grundet alkoholforbrug

En rettidig alkoholbehandling kan gøre en stor forskel. Behandlingen kan hjælpe dig med at genvinde kontrollen over dit liv og sikrer, at du får den støtte, du har brug for.

Betydningen af professionel alkoholbehandling

Husk, at alkoholmisbrug sjældent forsvinder af sig selv. Derfor er det vigtigt, at du hurtigst muligt igangsætter en målrettet alkoholbehandling, som adresserer både de fysiske og psykiske aspekter af din afhængighed. Ved at vælge en professionel alkoholbehandling øger du dine chancer for en varig bedring uden tilbagefald.

Hvornår har man et alkoholmisbrug

Alkoholmisbrug er en tilstand, hvor en persons forbrug af alkohol fører til negative konsekvenser for personens helbred, sociale liv, arbejde eller relationer. 

Det indebærer ofte et mønster af overdrevent eller ukontrolleret drikkeri, som skaber problemer, men uden nødvendigvis at opfylde kriterierne for alkoholafhængighed

Alkoholmisbrug kan føre til både fysiske og psykiske skader samt øget risiko for afhængighed, hvis det ikke håndteres i tide.

Antallet af gange, hvor du drikker 5–6 eller flere genstande ved én lejlighed, har stor betydning for udviklingen af alkoholmisbrug. Regelmæssig indtagelse af store mængder alkohol ved én lejlighed kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

At bryde følelsernes logik i et misbrug

En afgørende del af behandlingsprocessen er samarbejdet med en professionel alkoholbehandler, der kan hjælpe med at skabe indsigt i, hvad du egentlig står over for, når det handler om misbrug af alkohol.

En dygtig misbrugsbehandler kan hjælpe dig med at forstå de følelsesmæssige og fysiske mekanismer, der ligger bag alkoholmisbruget, samt lære dig at identificere de triggere og underliggende behov, som ofte er skjult eller forvrænget af misbruget.

Den indre konflikt i alkoholmisbrug

Behandleren kan hjælpe dig med at se, at rusmidlerne måske i virkeligheden ikke løser dine problemer, men blot udsætter dem og forstærker de negative følelser, du måske forsøger at undgå. 

Når du opnår en dybere forståelse af denne indre konflikt, bliver du bedre rustet til at modstå trangen til alkohol og finde nye, mere konstruktive måder at dække dine basale behov på.

Helhedsorienteret tilgang til misbrugsbehandling

Helhedsorienteret alkoholbehandling

Vi har en helhedsorienteret tilgang til behandling af alkoholmisbrug, hvor vi tager hensyn til alle aspekter af dit liv – ikke kun dit drikkemønster.

Vi ser på de psykologiske, sociale og miljømæssige faktorer, der kan have betydning for dit misbrug, og arbejder samtidig med de bagvedliggende årsager som stress og relationelle problemer.

Behandlingen tilpasses altid individuelt, så den passer til din livssituation, dine ressourcer og dine mål. Vores tilgang bygger på respekt, åbenhed og praktiske redskaber, der hjælper dig med at skabe varige forandringer uden alkoholmisbrug.

Ambulant behandling har en række fordele, herunder:

• Ambulant alkoholbehandling er mere fleksibel end døgnophold.
• Et ambulant forløb giver dig mulighed for at fortsætte dit daglige liv.
• Man kan bevare sin anonymitet – hos os møder du kun samme alkoholbehandler i hele forløbet.
• Ambulant alkoholbehandling er billigere – det koster under en fjerdedel af prisen for døgnbehandling.

Et støttende netværk er en uundværlig del af behandlingen

Når du er i gang med at komme dig over et alkoholmisbrug, er det vigtigt at have mennesker omkring dig, der støtter og motiverer dig. Et støttende netværk kan give dig en følelse af sammenhæng og formål, og det kan hjælpe dig med at overvinde udfordringerne under behandlingen. 

Har du ikke allerede et netværk, vil det naturligvis være et mål i behandlingen at opbygge et. Samtidig hjælper behandlingen dig med at styrke din mentale og følelsesmæssige velvære gennem bedre stresshåndteringsstrategier. Disse værktøjer vil bidrage til at skabe et stabilt fundament for recovery.

Styrkelse af relationer og familieforhold

Alkoholmisbrug belaster ofte relationer til familie og venner. Ambulant alkoholbehandling giver dig mulighed for at reparere skaderne på disse relationer og genopbygge tillid. 

Gennem samtaler med din behandler kan du lære at kommunikere mere effektivt, etablere sunde grænser og styrke båndene til dine nærmeste. Pårørende kan også inddrages i behandlingen for at få indsigt i, hvordan de bedst kan støtte dig i din proces og selv bearbejde deres oplevelser af alkoholmisbrugets konsekvenser.

Kærlighed og nærvær

Et liv uden alkoholmisbrug åbner også døren til dybere og mere autentiske forbindelser med dem, du holder af. Når alkoholmisbruget ikke længere fylder, bliver det muligt at være fuldt til stede i dine relationer – både mentalt og følelsesmæssigt.

Den frihed, der kommer med at leve uden alkoholmisbrug, giver også mulighed for at udforske nye måder at vise kærlighed og nærhed på. Du får plads til at opdage, hvordan du kan opbygge stærkere og mere meningsfulde relationer uden misbrugets skygger.

Hvis alkohol skaber problemer i dit liv ...
... har du et alkoholproblem.
Behandling af alkoholmisbrug - den ambulante misbrugsbehandling
Test dit forbrug af alkohol
Test dit forbrug - helt anonymt
Hvorfor kan jeg ikke stoppe med at drikke
Hvad er en problem-drikker?
Hjernens ulykkelige forelskelse
Hjernens ulykkelige forelskelse
Priser på alkoholbehandling
Hvad koster ambulant alkoholbehandling
Tegn og symptomer på alkoholmisbrug
Læs om tegn og signaler på alkoholmisbrug
Alkohol og andre rusmidler
Alkoholmisbrug og kokain
Læs om alkoholmisbrug på bloggen
Blog om afhængighed og alkoholmisbrug
Anmeldelser fra klienter

Efter utallige forsøg på at komme ud af mit alkoholmisbrug af egen kraft havde jeg næsten opgivet håbet om et normalt liv. Jeg ville ønske, at jeg havde søgt behandling tidligere; behandlingen har hjulpet mig mere, end ord kan beskrive. Jeg har fået mit liv tilbage og kan nu med ro i sjælen kalde mig clean og ædru. Til dig, der overvejer hjælp, kan jeg kun sige: Giv det et forsøg, du kan godt!

Bjarne 

 

Rated 5 out of 5

Det var ikke med min gode vilje, at jeg gik i alkoholbehandling. Jeg følte, at mine omgivelser overdrev problemet og mente, det var mit valg at drikke, som jeg ville. Jeg blev ved med at bruge de samme undskyldninger, indtil min arbejdsplads satte foden ned. Jeg elsker mit arbejde, så jeg gik i behandling og indså, at jeg var alkoholiker. Jeg ville ønske, jeg havde erkendt det tidligere, men jeg har nu været ædru i et halvt år.

Rated 5 out of 5
 

Jeg har været i behandling for alkoholmisbrug hos Den Ambulante Misbrugsbehandling, hvilket har givet mig indsigt i mekanismerne bag mit misbrug. Efter behandlingen føler jeg mig bedre rustet til at håndtere livet, især mine højrisikosituationer, og jeg har bearbejdet underliggende stressfaktorer, som jeg nu er opmærksom på.

Caroline K.

Rated 5 out of 5