Udvikling af fysisk afhængighed ved alkoholmisbrug og stofmisbrug

Fysisk afhængighed ved rusmiddelmisbrug

Udvikling af fysisk afhængighed ved misbrug eller overforbrug af alkohol og stoffer.

Fysisk afhængighed optræder i form af abstinenser ved afholdenhed eller dosis-reduktion.

Ved abstinenser ses derfor hyppigt den modsatte reaktion af den virkning, man ønskede at opnå med medicinen, alkohol eller det illegale rusmiddel.

Abstinens-tilstanden kan blive så udtalt, at den kompliceres med delirøse symptomer og krampeanfald, som fx ved ophør med benzodiazepiner, heroin eller alkohol.

Udvikling af alkoholmisbrug eller stofmisbrug

Ikke alle misbrugere bliver fuldt ud udviklet afhængige, men det er en stor risiko forbundet med storforbrug af alkohol eller indtagelse af afhængigheds-skabende rusmidler.

Sommetider udvikler afhængigheden sig hurtigt, som en reaktion på en stressende eller sorgfuld forandringer, såsom en skilsmisse, overgang til pension, eller anden tab.

Andre gange, udvikler afhængigheden sig mere snigende og lister sig ind på dig, eftersom din tolerance over for alkohol eller stoffet stiger.

Hvis du er storforbruger af alkohol eller tager stoffer jævnligt, er der stor risiko for at du udvikler afhængighed.

Psykisk afhængighed ved alkoholmisbrug eller stofmisbrug

Psykisk afhængighed indebærer ændringer i adfærd.

Disse ændringer er kendetegnet ved tvangspræget handlinger i forbindelse med misbrug af alkohol- eller stoffer.

Afhængighed kan både have en fysisk og en psykisk dimension.

Fysisk afhængighed er et resultat af, at kroppen har vænnet sig til alkohol- eller stoffet, og at der derfor opstår symptomer, når indtagelse af stoffet udebliver.

Symptomerne kan for eksempel være: Kvalme, opkast, diarre, hovedpine, feber, kramper og irritabilitet.

Psykisk afhængighed er i højere grad selve tanken og følelsen af, at man ikke kan leve uden at få tilført alkohol- eller stof.

Bare tanken om ikke at skulle kunne indtage rusmidlet vil fremkalde en fysisk reaktion – enten som trang eller ubehag.

Afhængighed får den, der har et misbrug, til at undertrykke viden om negative konsekvenser og fremhæve og opfinde positive forestillinger ved misbruget.

På den måde opstår der en ond cirkel som er meget svær at komme ud af uden hjælp fra en professionel misbrugsbehandler.

Det er disse tankemønstre, man forsøger at bryde i misbrugsbehandling der anvender kognitiv terapi som metode.

Psykologiske forsvarsmekanismer i forbindelse med misbrug af stof eller alkohol

Psykologiske forsvarsmekanismer kan afholde de fleste misbrugere fra at se ærligt på misbruget og dens negative konsekvenser.

Psykologiske forsvarsmekanismer i forbindelse med alkoholmisbrug eller stofmisbrug, kan også forværrer problemer med arbejde, økonomi, og relationer.

Måder hvorpå et misbrug af stof- eller alkohol kan rationaliseres.

1. Drastisk at undervurdere, hvor meget der indtags.

2. Nedtone de negative konsekvenser af forbruget.

3. Beklage sig over, at familie og venner overdriver forbruget.

4. Gøre andre til ansvarlige eller syndebuk for misbruget.

For eksempel kan en ‘unfair chef’ bebrejdes for store problemer på arbejde, så vedkommende må lige have lidt for at falde ned ..

En ”bebrejdende kone” gøres til et ”ægteskabelige problem”, der retfærdiggøre at der må søge trøst i misbruget.

Hvis du oplever dig selv rationalisere dit brug af rusmidler, at du er uærlig om det, eller nægter at diskutere emnet, brug et øjeblik på at overveje, hvorfor du er så defensiv. 

Hvis du virkelig mener – ​​du ikke har et problem – er der ikke nogen grund til at dække over dit forbrug eller bruge undskyldninger for at slippe for at tale om det.

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn