Fysisk og psykisk afhængighed

Fysisk og psykisk afhængighed – hvad er forskellen?

Ved afhængighed af alkohol eller stoffer skelner man ofte mellem fysisk og psykisk afhængighed. De to former hænger ofte sammen, men beskriver forskellige sider af afhængigheden.

Fysisk afhængighed handler om kroppens tilpasning til et rusmiddel, mens psykisk afhængighed i højere grad handler om trangen til rusmidlet og den betydning, det har fået for tanker, følelser og adfærd.

Fysisk afhængighed

Fysisk afhængighed kan opstå, når kroppen gennem længere tid udsættes for alkohol eller andre rusmidler. Kroppen og hjernen tilpasser sig gradvist rusmidlets tilstedeværelse, og derfor kan der opstå abstinenser, hvis forbruget reduceres kraftigt eller stoppes.

Abstinenserne afhænger både af rusmidlet, forbrugets omfang og graden af fysisk afhængighed. Symptomerne kan blandt andet være uro, rystelser, sved, søvnproblemer, kvalme og hjertebanken. Ved visse former for afhængighed kan abstinenser være alvorlige og kræve lægelig behandling.

Den fysiske afhængighed kan være med til at fastholde forbruget, fordi rusmidlet ikke længere kun bruges for at opnå en bestemt virkning eller rus. Det kan også blive brugt for at undgå abstinenser og igen føle sig nogenlunde normal.

Psykisk afhængighed

Psykisk afhængighed handler om den stærke trang til rusmidlet og oplevelsen af at have brug for det for eksempelvis at kunne slappe af, fungere socialt eller håndtere bestemte følelser og situationer.

Rusmidlet kan blive en måde at håndtere stress, angst, ensomhed, uro eller andre vanskelige følelser på. Med tiden kan personen opleve, at det bliver stadig sværere at forestille sig bestemte situationer uden alkohol eller stoffer.

Tankerne kan begynde at kredse om rusmidlet: Hvornår kan jeg drikke eller tage stoffet igen? Har jeg nok? Hvordan skaffer jeg mere? Hvordan skjuler jeg mit forbrug?

På den måde kan rusmidlet gradvist komme til at fylde mere – både mentalt og i hverdagen.

Når rusmidlet bliver det vigtigste

Ved en stærk psykisk afhængighed kan trangen og tankerne om rusmidlet blive så dominerende, at arbejde, familie, venner og tidligere interesser gradvist bliver nedprioriteret.

Personen kan fortsætte med at drikke eller tage stoffer, selv om forbruget medfører tydelige problemer. Netop det at fortsætte trods negative konsekvenser er et væsentligt kendetegn ved afhængighed.

Der kan samtidig opstå irritabilitet, uro, humørsvingninger, angst og koncentrationsproblemer. Relationer kan blive belastede, og nogle begynder at isolere sig eller trække sig fra aktiviteter, som tidligere havde betydning.

Fysisk og psykisk afhængighed er ikke det samme

En person kan være fysisk afhængig af et stof uden nødvendigvis at opleve en stærk psykisk trang. Omvendt kan en person have en udtalt psykisk afhængighed uden markante fysiske abstinenser.

Ved rusmiddelafhængighed optræder de to former dog ofte sammen og kan være med til at forstærke hinanden. Den fysiske afhængighed kan skabe et behov for at undgå abstinenser, mens den psykiske afhængighed kan skabe en stærk trang til rusmidlets virkning.

Hvorfor udvikler man afhængighed?

Der findes sjældent én enkelt forklaring på, hvorfor et menneske udvikler afhængighed. Det sker typisk gennem et samspil mellem biologiske, psykologiske, sociale og miljømæssige faktorer.

Samtidig spiller gentagelse en vigtig rolle. Når alkohol eller stoffer igen og igen forbindes med eksempelvis afslapning, belønning, socialt samvær eller lindring af ubehagelige følelser, kan der gradvist udvikles stærke vaner og forventninger til rusmidlets virkning.

Gentagen brug påvirker samtidig hjernens belønningssystem. Rusmidlet kan dermed få stadig større betydning, mens andre former for belønning og motivation risikerer at træde i baggrunden.

Afhængighed kan derfor ikke alene forklares med rusmidlets kemiske virkning. Personens livssituation, psykiske belastninger, relationer, erfaringer og den funktion, rusmidlet har fået, kan alle have betydning.

Abstinenser kan være med til at fastholde afhængigheden

Ved fysisk afhængighed kan abstinenser blive en væsentlig årsag til, at personen fortsætter sit forbrug. Når mængden af et rusmiddel i kroppen falder, kan der opstå fysisk og psykisk ubehag, som midlertidigt lindres ved igen at indtage rusmidlet.

Det kan skabe en ond cirkel, hvor personen ikke længere nødvendigvis bruger rusmidlet for at blive påvirket, men for at undgå at få det dårligt.

Alkohol: Ved fysisk alkoholafhængighed kan et pludseligt stop blandt andet medføre rystelser, sved, kvalme, angst, uro og søvnforstyrrelser. I alvorlige tilfælde kan der forekomme kramper, hallucinationer og andre alvorlige abstinenssymptomer.

Stoffer: Abstinenser varierer betydeligt afhængigt af, hvilket stof der er tale om. Symptomerne kan være både fysiske og psykiske og blandt andet omfatte uro, søvnproblemer, smerter, kvalme, irritabilitet, nedtrykthed og en intens trang til stoffet.

Nikotin: Ved nikotinafhængighed og rygestop kan der blandt andet opstå irritabilitet, uro, koncentrationsproblemer, søvnforstyrrelser og øget appetit.

Behandling af fysisk og psykisk afhængighed

Behandling af rusmiddelafhængighed handler ikke kun om at stoppe med at drikke alkohol eller tage stoffer. Det er også vigtigt at forstå, hvilken funktion rusmidlet har fået i personens liv, og hvad der er med til at fastholde forbruget. Hvis alkohol eksempelvis bruges til at dæmpe stress eller angst, er det ikke altid tilstrækkeligt blot at fjerne alkoholen. Personen har også behov for at udvikle andre måder at håndtere de situationer og følelser på, som tidligere udløste trangen til at drikke.

Det er netop her, professionel misbrugsbehandling kommer ind i billedet. Behandlingen hjælper med at forstå og ændre de mønstre, der fastholder afhængigheden, og med at udvikle nye strategier til et liv uden rusmidlet.