Jellinek kurven illustrerer alkoholmisbruges udvikling over tid

Alkoholismens udvikling over tid – Jellinek kurven
Kurven begynder med tegn og advarsler som, øget tolerance over for alkohol, black outs og for manges vedkommende, skjult drikkeri.

Jellinek kurven

Den amerikanske læge, E.M. Jellinek, udarbejdede en kurve, der Jellinek kurven illustrerer alkoholmisbruges over tid.

Kurven begynder med tegn og advarsler som, øget tolerance over for alkohol, black outs og for manges vedkommende, skjult drikkeri.

Herefter følger fasen med afhængighed, kendetegnet ved tab af kontrol over hvor meget der indtages og hvornår.

Herefter begynder problemerne i familien, problemer på arbejdspladsen som fx øget sygefravær, tab af kørekort og de første misbrugsrelaterede lidelser.

Misbruget kulminerer i alkoholafhængighed, hvor de fysiske, psykiske og sociale problemer bare vokser og vokser, abstinenserne tager til, selvmordstanker er almindelige.

Afhængigheden er kommet ind i en ond cirkel, som vedkommende ikke kan komme ud af ved egen hjælp. Jellinek’s kurve er en grov skitse over misbruges udvikling.

Jellinek kurven er en grov skitse over afhængighedens udvikling, fra brug, til misbrug og afhængighed.

Jellinek kurven

Hjernes reaktionen på brug af stoffer og alkohol

Reaktionen på rusmidler kan inddeles i fire faser

Det er de to første faser, den afhængige efterstræber, hvorfor rusmidler med kort halveringstid er eftertragtede, da det hurtige fald i koncentration giver mulighed for et nyt “sus”.

1. Første fase er “suset”, der fremkaldes af den stigende rusmiddelkoncentration i CNS. Jo hurtigere virkningen indsætter, desto kraftigere bliver “suset”. Stoffer der let trænger over blod-hjernebarrieren, indtages intravenøst, sniffes eller ryges, giver det bedste “sus”.

Det er de behagelige følelser som vellyst, bortfald af hæmninger, en følelse af afslappethed og bortfald af problemer, som gør suset eftertragtet.

Suset varer typisk 5-15 minutter.

2. Anden fase. Suset afløses af en tilstand af at føle sig “høj”. Denne anden fase af rusen er karakteriseret ved en maksimal koncentration af rusmidlet i hjernen.

3. Den tredje fase er det tidsrum, hvor koncentrationen falder.

4. I den fjerde fase opleves begyndende abstinenser, der udløser trang til igen at indtage rusmidlet.   

Rusmidlernes biologi

Biologisk og genetisk variation ved misbrug af rusmidler

I befolkning ses en udtalt variation i hvordan personer reagerer på rusmidler.

1. Nogle får det dårligt, andre tåler rusmidlet uden særlige positive psykiske virkninger, og nogle oplever virkningen særdeles positivt.

2.  Forskellige reaktioner ses på en lang række rusmidler som opiater, alkohol, hash, kokain, amfetamin m.f.

3. Det er især personer med den mest positive reaktion på rusmidlerne, der er i risiko for hurtigt at udvikle psykisk afhængighed. Desuden er kindling, stofindtagelsesmåden og hastigheden vigtige faktorer.

4.  Har du først udviklet afhængighed til et givent stof eller alkohol, er det meget svært at stoppe den onde spiral af sig selv.

Kontakt den ambulante misbrugsbehandling, så finder vi samme en løsning.

Den Ambulante Misbrugsbehandling stiller sig altid til rådighed med råd og vejledning.

Gratis rådgivning ved misbrug af alkohol – Ring 51 95 33 33

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn