Jellinek kurven, en skitse over afhængighedens udvikling, fra brug til kronisk afhængighed af rusmidler.
Jellinek kurven illustrerer afhængighedens udvikling
Den amerikanske læge, E.M. Jellinek, udarbejdede en kurve, Jellinek kurven, der illustrerer misbrugets udvikling over tid. Kurven begynder med tegn og advarsler på misbrug, såsom øget tolerance over for alkohol, blackouts og for manges vedkommende, skjult drikkeri.
Herefter følger fasen med alkoholafhængighed, kendetegnet ved tab af kontrol over, hvor meget alkohol der indtages og hvornår. Herefter begynder problemer i familien, problemer på arbejdspladsen som fx øget sygefravær, tab af kørekort og de første misbrugsrelaterede lidelser.
Misbruget kulminerer i kronisk afhængighed, hvor de fysiske, psykiske og sociale problemer bare vokser og vokser. Herefter tager abstinenserne til, og selvmordstanker er almindelige i denne fase. Den afhængige er kommet ind i en ond cirkel, som vedkommende ikke kan komme ud af ved egen hjælp.
Symptomer på stof- og alkoholmisbrug og afhængighed
Alkoholmisbrugssymptomer, har man brug for at drikke eller tage stoffer for at holde op med at ryste eller fjerne anden ubehag. Så drikker eller indtager man stoffer for at lindre, eller undgå de symptomer vi kalder abstinenser.
Abstinenssymptomer er det fysisk tegn på afhængighed af rusmidler, og et stort rødt flag, der fortæller dig at du har bevæget dig ind i misbrugets kroniske fase.
Abstinenser udvikles når du drikker meget alkohol eller indtager stoffer jævnligt. Din krop bliver vant til rusmidlet, og du vil opleve ubehag når du ikke får dit rusmiddel.
Hvis du har voldsomme abstinenser, betyder det at du har brug for medicinsk behandling, og det er en god idé at du taler med din læge om det.
Hvis du svare ja til begge disse spørgsmål, er det måske tid til at tale med en professionel misbrugsbehandler.
- Er du nødt til at drikke eller indtage markant mere stof nu, end tidligere?
- Kan du drikke mere eller indtage mere stof end andre, uden at blive beruset eller påvirket?
- Læs mere om vores tilbud om anonym alkoholbehandling.
Biologisk og genetisk variation ved misbrug af rusmidler
Der er en udtalt variation i hvordan mennesker reagerer på rusmidler. Nogle får det dårligt. Andre tåler rusmidlet uden nogen negative bivirkninger, dog uden særlige positiv virkning.
Nogle oplever virkningen særdeles positivt og attraktiv. Det er især denne gruppe, som er i stor risiko for at udvikle misbrug og afhængighed til rusmidler. Desuden er måden hvorpå man indtager rusmidlet. Hastigheden og gentagelsen er også vigtige faktorer.
Andre faktorer, som også er bestemmende for hvor hurtigt rusmiddelafhængighed etableres, er alder, indtagelsesmåde samt hvor hurtigt og hvor voldsomt rusen opleves. Unge bliver hurtigere afhængige af rusmidler end voksne og afhængighedens etablering sker dybere i hjernen.
Reaktionen på rusmidler kan inddeles i fire faser
Det er de to første faser, den afhængige efterstræber. Rusmidler med kort halveringstid er eftertragtede, da det hurtige fald i koncentration af rusmidlet giver mulighed for et nyt “sus”.
- Første fase er “suset”, der fremkaldes af den stigende rusmiddelkoncentration i blodet. Jo hurtigere virkningen indsætter, desto kraftigere bliver “suset”.
- Stoffer der let trænger over blod-hjernebarrieren eller indtages intravenøst giver det bedste “sus” og dermed også fare for hurtig udvikling af afhængighed.
- Det er de behagelige følelser som vellyst, bortfald af hæmninger og en følelse af afslappethed, som gør suset eftertragtet. Suset varer typisk 5-15 minutter.
- Anden fase. Suset afløses af en tilstand af at føle sig “høj”. Denne fase af rusen er karakteriseret ved en maksimal koncentration af rusmidlet i hjernen.
- Den tredje fase er det tidsrum, hvor koncentrationen af rusmidlet falder.
- I den fjerde fase opleves begyndende abstinenser, der udløser trang til igen at indtage rusmidlet.
Myter om misbrug og afhængighed af rusmidler
Myte: Jeg kan stoppe med at drikke eller tage stoffer – når som helst jeg vil.
- Måske kan du, men mere sandsynligt kan du ikke. Uanset hvad, er det for de fleste en undskyldning for at blive ved med at drikke eller tage stoffer.
Sandheden er nok, at du ikke kan stoppe. Når du fortæller dig selv, at du kan stoppe når du vil, får det dig til at føle dig i kontrol, trods alle beviser på det modsatte og uanset de konsekvenser som dit misbrug medfører.
Myte: Mit drikkeri eller stofforbrug er mit problem. Jeg er den der tager skade, så ingen har ret til at fortælle mig at jeg skal stoppe.
- Det er rigtigt, at det er dit problem. Men du narrer dig selv, hvis du mener at dit misbrug kun skader dig, og ingen andre end dig.
Dit misbrug påvirker alle omkring dig, især de mennesker som er tættest på dig. Dit problem er deres problem.
Myte: Jeg drikker eller tager ikke stoffer hver dag, så jeg kan ikke være misbruger, eller jeg drikker kun vin, øl eller ryger kun lidt hash, så jeg kan ikke være misbruger.
- Misbrug er ikke defineret ved, hvad du drikker, hvornår du drikker, eller hvor meget du drikker eller hvilket stof du bruger.
