Jellinek kurven illustrerer afhængighedens udvikling
Den amerikanske læge, E.M. Jellinek, udarbejdede en kurve, Jellinek kurven, der illustrerer misbrugets udvikling over tid.
Kurven begynder med tegn og advarsler på misbrug, såsom øget tolerance over for alkohol, blackouts og for manges vedkommende, skjult drikkeri.
Herefter følger fasen med alkoholafhængighed, kendetegnet ved tab af kontrol over, hvor meget alkohol der indtages og hvornår.
Herefter begynder problemer i familien, problemer på arbejdspladsen som fx øget sygefravær, tab af kørekort og de første misbrugsrelaterede lidelser.
Misbruget kulminerer i kronisk afhængighed, hvor de fysiske, psykiske og sociale problemer bare vokser og vokser. Herefter tager abstinenserne til, og selvmordstanker er almindelige i denne fase.
Den afhængige er kommet ind i en ond cirkel, som vedkommende ikke kan komme ud af ved egen hjælp. Jellinek kurven er en grov skitse over afhængighedens udvikling, fra almindelig brug af rusmidler, til misbrug, som er defineret af de negative konsekvenser, og derefter den kroniske afhængighed.
Reaktionen på rusmidler kan inddeles i fire faser
Det er de to første faser, den afhængige efterstræber. Rusmidler med kort halveringstid er eftertragtede, da det hurtige fald i koncentration af rusmidlet giver mulighed for et nyt “sus”.
- Første fase er “suset”, der fremkaldes af den stigende rusmiddelkoncentration i blodet. Jo hurtigere virkningen indsætter, desto kraftigere bliver “suset”.
- Stoffer der let trænger over blod-hjernebarrieren eller indtages intravenøst giver det bedste “sus” og dermed også fare for hurtig udvikling af afhængighed.
- Det er de behagelige følelser som vellyst, bortfald af hæmninger og en følelse af afslappethed, som gør suset eftertragtet. Suset varer typisk 5-15 minutter.
- Anden fase. Suset afløses af en tilstand af at føle sig “høj”. Denne fase af rusen er karakteriseret ved en maksimal koncentration af rusmidlet i hjernen.
- Den tredje fase er det tidsrum, hvor koncentrationen af rusmidlet falder.
- I den fjerde fase opleves begyndende abstinenser, der udløser trang til igen at indtage rusmidlet.
Biologisk og genetisk variation ved misbrug af rusmidler
- I befolkningen er der en markant variation i, hvordan personer reagerer på rusmidler.
- Nogle får det dårligt, andre tåler rusmidlet uden særlige positive virkninger, og nogle oplever virkningen særdeles positivt.
- Forskellige reaktioner ses på en lang række rusmidler som opiater, alkohol, hash, kokain, m.f.
Det er især personer med den mest positive reaktion på rusmidlerne, der er i risiko for hurtigt at udvikle afhængighed. Desuden er måden hvorpå man indtager rusmidlet, og hastigheden af indtagelse, vigtige faktorer. Har man først udviklet afhængighed til et givent rusmiddel, er det meget svært at stoppe den onde spiral af sig selv. Du kan læse mere om skadeligt misbrug her.