Få anonym hjælp og rådgivning til alkohol- og stofmisbrug
Vi tilbyder altid gratis anonym telefonrådgivning - Ring 51 95 33 33, alle dage
Når ens partner er i misbrug af rusmidler kan det hele virker for overvældende
Hvad tilbyder misbrugslinjen
Misbrugslinjen tilbyder anonym rådgivning til mennesker, der kæmper med misbrug af alkohol, stoffer, medicin eller andre afhængigheder, samt til pårørende, der søger hjælp til at håndtere en bekymrende situation med misbrug af rusmidler eller andre afhængigheder.
Er du pårørende til en der er i alkohol- eller stofmisbrug? Du er ikke alene. Faktisk kommer størstedelen af henvendelserne fra pårørende, der føler sig frustrerede over, at deres kære ikke vil anerkende deres stof- eller alkoholmisbrug og modtage behandling.
Partners misbrug af rusmidler
Når ens partner misbruger rusmidler, kan det være en utrolig svær og forvirrende tid. Du kan føle dig fortabt, bange og alene. Det er vigtigt at huske, at du ikke er alene, og at der er vejledning og støtte til at hjælpe dig.
Misbrug af rusmidler kan have alvorlige konsekvenser, hvis det ikke bliver stoppet i tide. Hvis du opdager, at din kæreste, partner eller ven har et misbrugsproblem, er det vigtigt at tage fat på problemet og søge hjælp og vejledning. Det første skridt er at erkende problemet og åbne op for en samtale om misbruget.
Husk dig selv, hvis din kæreste eller partner er i misbrug af rusmidler
Husk at prioritere dine egne behov og tage vare på dig selv. Det er også vigtigt at have støtte fra mennesker, der forstår, hvad du går igennem og som kan rådgive dig. Vi tilbyder altid anonym gratis rådgivning til pårørende når det handler om stofmisbrug. Ring 51 95 33 33, alle dage.
Her er nogle gode råd til pårørende til en i stofmisbrug:
- Tag vare på dig selv. Det er vigtigt, at du husker på dig selv og din egen trivsel. Misbrug kan være en meget stressende situation, og det er vigtigt, at du får støtte og hjælp til at håndtere det.
- Tal med nogen om, hvordan du har det. Det kan være svært at tale med den misbrugende person om dine følelser, men det kan være en stor hjælp at tale med en ven, en familiemedlem eller en professionel.
- Find støttegrupper. Der findes mange støttegrupper for pårørende til misbrugere. Det kan være en god måde at få støtte og rådgivning fra andre, der har været igennem det samme.
- Få professionel hjælp. Der findes mange forskellige former for professionel hjælp til pårørende til misbrugere. Du kan kontakte os eller andre der rådgiver pårørende og søge støtte og vejledning.
Er din partner eller kæreste i alkohol- eller stofmisbrug
At skælde ud eller være fordømmende over en partners misbrug, er sjældent en god tilgang. Faktisk kan det forværre situationen, da tilbagefald til misbrug ofte er forbundet med skam og dårlig samvittighed. I stedet kan du hjælpe din partner eller kæreste ved at udtrykke din bekymring og beskrive, hvordan du oplever situationen og hvordan det påvirker dig.
Fortæl din partner hvad du savner
Fortæl din partner, hvad du observerer, når han eller hun er påvirket, og hvad du savner i jeres forhold og i de aktiviteter, I plejede at nyde sammen. Ved at være åben i din tilgang kan du hjælpe din partner eller kæreste med at indse, at hans eller hendes misbrug påvirker ikke kun dem selv, men også dem omkring dem. Dette kan måske motivere din partner til at søge hjælp og behandling for misbruget.
Føler du dig fangen i en partners misbrug af rusmidler
Det kan være enormt belastende at være vidne til en kærestes nedtur i misbrug, og det kan føles frustrerende og magtesløst at stå på sidelinjen og blive afvist. Det er vigtigt at tale med andre om din situation, dine tanker og bekymringer samt at lytte til andres erfaringer og forslag. Bryd tavsheden og vær åben over for hjælp, selv om det kan være sårbart.
Det kan være meget svært at stoppe et misbrug uden professionel hjælp
Det er en stor udfordring at stoppe et stofmisbrug uden professionel hjælp. Du kan overveje at foreslå din partner eller kæreste at søge hjælp på et behandlingssted, hvor man kan få uforpligtende anonym rådgivning.
Det er vigtigt at huske at tage vare på dig selv, så du ikke bliver suget ind i afhængighedens vanvid. Hold døren åben for at hjælpe, men husk at passe på dig selv.
Misbrug af rusmidler i familien sætter altid sine spor
At vokse op i en familie med stofmisbrug sætter tydelige spor, især i ungdomsårene. Mange unge, der er vokset op i en sådan familie, oplever vanskeligheder med at sætte grænser og sige fra. De kommer ofte til at glemme sig selv og deres egne behov.
Følgerne af en opvækst med misbrug i familien kan være omfattende og manifestere sig som fysiske, psykiske og sociale problemer. Dette kan medføre en række udfordringer senere i livet, herunder angst, depression, øget risiko for afhængighed, vanskeligheder med at etablere sunde relationer samt problemer på arbejdspladsen og i uddannelsen.
Det er vigtigt at søge hjælp og støtte, hvis man er vokset op i en familie med misbrug, for at kunne komme videre og undgå at gentage mønstrene. Ved at søge hjælp kan man bryde den negative arv og skabe en sundere fremtid uden misbrug af rusmidler.
Vi tilbyder gratis anonym telefonrådgivning på misbruglinjen. Ring 51 95 33 33, alle dage fra kl. 08.00 – 21.00
Anmeldelser fra klienter
Peter, mange tak for din hjælp, din indsigt og hjælp som fik mig ud af mit misbrug har hjulpet mig med at komme videre i mit liv. Hvis du har brug for hjælp til at komme ud af et misbrug, så ring til Peter.
Peter er den klogeste mand jeg kender, hans tilgang er anerkendende, positiv og ligefrem.
Peter er den mand jeg har mødt på min vej til et alkohol og stoffrit liv som ved mest om afhængighedens mange ansigter. Kim ædru og clean +12år