Den Ambulante Misbrugsbehandling
Det er aldrig for sent at få en godt liv

Vi tilbyder anonym gratis misbrugsrådgivning alle dage fra kl. 08.00 til kl. 21.00

Selvmedicinering gennem rusmidler - misbrug og fastholdelse af negativ selvopfattelse

Dårligt selvværd og rusmiddelmisbrug - en kompleks forbindelse

Lavt selvværd og misbrug af rusmidler

Er der sammehæng mellem lavt selvværd og misbrug af rusmidler 

Selvværd kan spiller en vigtig rolle i sammenhængen mellem følelsesregulering og rusmiddelmisbrug. 

Dårligt selvværd kan være en risikofaktor for udvikling af rusmiddelmisbrug og kan samtidig påvirke en persons evne til at regulere følelser på en sund måde.

Personer med lavt selvværd kan være mere tilbøjelige til at bruge rusmidler som en form for selvmedicinering. De kan søge trøst eller midlertidig lettelse fra negative følelser og selvkritiske tanker ved at ty til rusmidler. 

Rusmidlerne kan fungere som en midlertidig lindring, men det kan også føre til en ond cirkel af afhængighed og forværre selvværdet på lang sigt.

Rusmidler som selvopfattelsesregulator:

Nogle mennesker bruger rusmidler som en måde at regulere deres selvværd på. Ved at indtage rusmidler kan de midlertidigt ændre deres følelsesmæssige tilstand og opnå en illusion af øget selvtillid eller accept. 

Dette kan være særlig tiltalende for personer med dårligt selvværd, der søger en midlertidig følelse af at være mere selvsikre eller sociale.

Skadelig selvopfattelse og vedligeholdelse af rusmiddelmisbrug: 

Rusmiddelmisbrug kan også opretholde eller forstærke en negativ selvopfattelse. Misbrug af stoffer eller alkohol kan føre til negative konsekvenser i en persons liv, såsom problemer på arbejde, i relationer eller med fysisk og mental sundhed. Disse konsekvenser kan bekræfte den negative selvopfattelse og fastholde den onde cirkel af rusmiddelmisbrug.

Misbrugsbehandling og selvværd: 

Behandling af rusmiddelmisbrug bør også omfatte arbejdet med at styrke selvværdet hos individer. Ved at hjælpe personer med at udvikle en sundere selvopfattelse og opbygge positive copingstrategier kan man reducere risikoen for tilbagefald og støtte en mere effektiv følelsesregulering.

Følelsesregulering og sårbarhed over for rusmiddelmisbrug: 

Forskning har vist, at individer med dårlig følelsesregulering er mere tilbøjelige til at udvikle problemer med rusmiddelmisbrug. En systematisk gennemgang af studier offentliggjort i tidsskriftet Addiction (Aldao, Nolen-Hoeksema, & Schweizer, 2010) fandt en signifikant sammenhæng mellem dårlig følelsesregulering og øget risiko for at udvikle afhængighed af forskellige typer af rusmidler.

Følelsesregulering som en motivationsfaktor for rusmiddelbrug:

En teoretisk ramme kaldet “self-medication hypothesis” foreslår, at nogle individer bruger rusmidler som en måde at regulere deres følelser på. Ifølge denne hypotese bruger personer med dårlig følelsesregulering rusmidler som en form for selvmedicinering for at håndtere negative følelser og ubehag. Dette kan føre til en ond cirkel af afhængighed, hvor rusmidler midlertidigt lindrer følelsesmæssig smerte, men i sidste ende forværrer problemet.

Selvdestruktive copingstrategier og rusmiddelmisbrug:

Nogle mennesker med dårlig følelsesregulering har en tendens til at anvende selvdestruktive copingstrategier som et forsøg på at håndtere negative følelser. Dette kan omfatte rusmiddelbrug som en måde at undslippe eller dulme smerten på. Langvarig brug af rusmidler som en copingmekanisme kan imidlertid føre til afhængighed og skadelige konsekvenser.

Traumer, følelsesregulering og rusmiddelmisbrug:

Traumatiske oplevelser kan have en betydelig indvirkning på en persons følelsesregulering og øge risikoen for rusmiddelmisbrug. Mennesker, der har oplevet traumer som vold, overgreb eller krig, kan bruge rusmidler som en måde at håndtere de følelsesmæssige konsekvenser af traumet på. Traumer kan forstyrre den normale følelsesregulering og skabe en sårbarhed over for at ty til rusmidler som en måde at lindre smerte og angst.

Kildehenvisninger:

  1. Aldao, A., Nolen-Hoeksema, S., & Schweizer, S. (2010). Emotion-regulation strategies across psychopathology: A meta-analytic review. Clinical Psychology Review, 30(2), 217-237.

  2. Khantzian, E. J. (1997). The self-medication hypothesis of substance use disorders: A reconsideration and recent applications. Harvard Review of Psychiatry, 4(5), 231-244.

  3. Read, J. P., Wardell, J. D., & Curtin, J. J. (2013). Drinking consequence types in the first college semester differentially predict drinking the following year. Addictive Behaviors, 38(5), 1464-1471.

  4. Simpson, T. L., & Lehavot, K. (2019). Substance use and addiction among women with PTSD. Psychology of Addictive Behaviors, 33(3), 197-209.

Vi tilbyder altid gratis anonym vejledning og rådgivning omkring misbrug af rusmidler. Ring til vores telefonrådgivning på 51 95 33 33, alle dage fra kl. 08.00 til 21.00

Fra fest til destruktivt misbrug af rusmidler

Fra rekreativt brug til fatalt misbrug

Klik her

Den genetiske påvirkning ved udvikling af alkoholisme

Hjernen og misbrug af alkohol

Udvikling af alkoholafhængighed
Klik her

Tidlig rusmiddel debut øger risiko for afhængighed

Tideligt misbrug øge risikoen for afhængighed

Klik her

Forsvarsmekanismer set i et misbrugsperspektiv

Psykologisk forsvar

Klik her

Hvordan virker hjernens belønningssystem

Her kan du læse om hvordan hjernens belønningssystem virker

Klik her

Her kan du booke en gratis afklarende samtale

Du kan også ringe til vores misbrugsrådgivning på telefon 51 95 33 33, alle dage
Facebook
Twitter
LinkedIn