Kommunal misbrugsbehandling

Vigtigheden af at være tydelig fra starten

Når du møder kommunen første gang, er det meget vigtigt, at du helt fra begyndelsen fortæller, hvad det er for en type behandling, du ønsker. Kommunen skal tage udgangspunkt i dine ønsker og behov, når de vurderer, hvilket tilbud de vil give dig.

Hvis du fx ved, at du har brug for døgnbehandling, fordi du har svært ved at komme ud af misbruget i dine vante omgivelser, skal du gøre det klart for kommunen. Hvis du ønsker ambulant dagbehandling, hvor du møder op flere gange om ugen til et mere intensivt forløb end almindelige samtaler, skal du også sige det tydeligt fra starten. Jo mere præcist du fortæller, hvilken type behandling du mener er nødvendig for dig, jo sværere er det for kommunen at ignorere dine behov og give dig et utilstrækkeligt tilbud.

Hvis du ikke gør dine ønsker tydelige tidligt i forløbet, risikerer du, at kommunen lægger sig fast på et standardtilbud, som måske ikke passer til dig — fx kun nogle få samtaler hver 14. dag. Det kan gøre det langt sværere senere at få kommunen til at ændre behandlingen til noget mere relevant.

Derfor: Brug din første kontakt med kommunen til at sætte ord på, hvad du har brug for, hvad du ønsker, og hvorfor du tror, det vil hjælpe dig bedst. Jo tydeligere du er, jo bedre grundlag har kommunen for at lave den rigtige vurdering — og jo stærkere står du også, hvis du senere skal klage eller bede om revurdering.

En god idé: Tag en bisidder med til møderne

Når man står i en misbrugssituation og har taget det svære og vigtige skridt at søge hjælp, kan det være overvældende at skulle sidde til møder med kommunen. Man har måske kæmpet længe, før man er nået dertil, og selvom viljen til forandring er der, kan det stadig være følelsesmæssigt hårdt at skulle tale åbent om sin situation. Det er helt naturligt, at man kan blive nervøs, usikker, føle sig sårbar — eller måske endda komme til at overreagere følelsesmæssigt, hvis man oplever modstand eller uforståelige regler undervejs.

Samtidig kan det være svært at overskue kommunens sagsgange, regler og lange arbejdsgange, især hvis man er fyldt op af bekymringer for sig selv, sin familie, sin økonomi eller sit helbred. Mange oplever, at det er svært at holde overblikket over, hvad der bliver sagt til møderne, og hvad der faktisk bliver aftalt.

Derfor er det en rigtig god idé at tage en bisidder med til møderne. En bisidder kan fx være et familiemedlem, en ven, en rådgiver eller en anden person, du har tillid til. Din bisidder skal ikke tale på dine vegne, men kan hjælpe dig med at bevare roen, stille opklarende spørgsmål, tage noter, sikre at dine ønsker bliver hørt — og måske hjælpe dig med at forstå, hvad der egentlig bliver sagt.

Nogle kommuner tilbyder også, at man kan få hjælp af en uvildig rådgiver eller støtteperson. Du kan selv bede om at få en bisidder med fra første møde — og du har ret til det.

Mange, der har været igennem systemet, siger bagefter, at det at have en bisidder med har gjort en stor forskel. Både for at føle sig tryg under mødet, men også for at undgå misforståelser og uoverskuelige situationer senere i forløbet.

Vigtigt: Forstå hvad kommunen bygger sin afgørelse på

Det er meget vigtigt, at du som borger forstår, hvilke oplysninger, vurderinger og argumenter kommunen lægger til grund for deres beslutning om din behandling. Ofte træffer sagsbehandleren sin afgørelse på baggrund af både dine oplysninger, deres egne vurderinger, eventuelle helbredsoplysninger og kommunens interne praksis.

Derfor er det en rigtig god idé at bede sagsbehandleren om at sende dig en mail, hvor de kort skriver de vurderinger og argumenter, de lægger vægt på, inden de træffer den endelige afgørelse. På den måde får du mulighed for at forstå grundlaget for deres sagsbehandling, og du kan rette eventuelle misforståelser eller uenigheder, inden der bliver truffet en afgørelse. Det kan være med til at sikre, at der bliver taget en beslutning på et korrekt og oplyst grundlag.

Kommunen har også pligt til at foretage en såkaldt partshøring, hvis der er oplysninger i sagen, som kan have betydning for afgørelsen, og som du ikke kender i forvejen. Når du aktivt beder om at få kommunens vurderinger tilsendt, kan du i praksis hjælpe med at sikre, at partshøringen sker i tide.

Før mødet i misbrugscenteret

Før mødet kan du med fordel tænke over:

• Hvad du ønsker hjælp til her og nu.
• Hvilken form for behandling du mener, vil hjælpe dig bedst (fx døgnbehandling, dagbehandling, substitutionsbehandling, psykologsamtaler mv.).
• Hvilken behandling du evt. har prøvet før, og hvad der har hjulpet eller ikke hjulpet.
• Om du har andre udfordringer, der spiller ind.

Under mødet med den kommunale sagsbehandler

Til mødet vil sagsbehandleren spørge ind til din situation. Kommunen skal respektere dine ønsker og samarbejde med dig om at finde den rigtige behandling.

Det er vigtigt at understrege, at kommunen skal tilbyde dig en fagligt relevant behandling. Kommunen må ikke kun vælge det billigste tilbud, hvis det ikke dækker dine behov tilstrækkeligt. Hvis du fx har brug for døgnbehandling eller en særlig specialiseret behandling, skal kommunen vurdere dette konkret. Økonomiske hensyn må ikke stå alene i afgørelsen.

Du har også ret til at få oplyst, hvilke andre godkendte behandlingstilbud der findes, hvis du mener, at kommunens tilbud ikke passer til dine behov. Kommunen må kun hente oplysninger fra fx læger eller sygehuse, hvis du giver skriftligt samtykke.

Almindelige former for misbrugsbehandling

Der findes flere typer behandling i det offentlige system. Her er de mest almindelige:

Ambulant misbrugsbehandling. Samtale med en misbrugskonsulent foregår typisk ved, at du møder op til samtaler med en behandler. Det kan være enkeltpersonlige samtaler eller gruppesamtaler, hvor du arbejder med at stoppe eller reducere forbruget, bearbejde bagvedliggende problemer og lære nye strategier. Ofte vil samtalerne ligge med uger eller flere dages mellemrum.

Dagbehandling er et mere intensivt ambulant behandlingstilbud. Her møder du typisk op flere dage om ugen og deltager i behandling i flere timer ad gangen. Dagbehandling ligger mellem almindelig samtalebehandling og døgnbehandling. Du arbejder intensivt med både individuel terapi, gruppesamtaler, undervisning, sociale aktiviteter, tilbagefaldsforebyggelse og støtte til at få struktur i hverdagen. 

Dagbehandling giver mulighed for at få tæt behandling, samtidig med at du fortsat kan bo hjemme og ofte passe fx arbejde eller familieliv. For mange er dagbehandling en god løsning, hvis der er behov for mere støtte end ved almindelig ambulant behandling, men hvor døgnbehandling ikke er nødvendigt.

Substitutionsbehandling tilbydes, hvis du har afhængighed af opioider, fx heroin eller stærkt smertestillende medicin. Her får du medicinsk behandling med fx methadon eller buprenorphin for at stabilisere din tilstand og mindske risikoen for skader. Substitutionsbehandling skal altid kombineres med tilbud om social og psykologisk støtte.

Alkoholbehandling består både af samtaler og mulighed for medicinsk støtte, fx Antabus eller andre lægemidler. Fokus er at hjælpe dig med at forstå din afhængighed, få kontrol over forbruget og støtte dig i at ændre dine alkoholvaner.

Døgnbehandling er en mulighed for dig, der har brug for en intensiv indsats og trygge rammer i en periode. Her bor du på behandlingsstedet i typisk flere uger eller måneder. Ud over arbejdet med misbruget får du også hjælp til fx psykisk sygdom, boligproblemer, økonomi og social støtte. Døgnbehandling vil typisk også komme på tale såfremt du har brug for at blive nedtrappet fra rusmidler, alkohol eller medicin.  

Efterbehandling og støtte tilbydes ofte efter selve behandlingsforløbet. Det kan være samtaler, støttemøder, mentorordninger og hjælp til at fastholde de nye vaner. Her kan du også få hjælp til bolig, job, uddannelse og økonomi.

Efter mødet i misbrugscenteret

Kommunen skal efter mødet lave en skriftlig afgørelse, der beskriver, hvilken behandling du bliver tilbudt. Hvis du er uenig i det, du tilbydes, har du ret til at klage.

Det er dog vigtigt, at du tænker dig godt om, før du klager. Når du klager, går sagen ofte videre til fx Ankestyrelsen. Denne proces kan vare meget længe — i nogle tilfælde mange måneder. Imens kan sagen i nogle tilfælde stå stille, og du risikerer at vente længe på at komme i behandling. Derfor er det ofte en dårlig strategi at klage, medmindre kommunen klart har overtrådt reglerne eller givet dig et tilbud, der slet ikke dækker dine behov. I mange tilfælde kan det bedre betale sig at forsøge at tage dialogen med kommunen igen eller få hjælp fra en bisidder, en socialrådgiver eller en uvildig rådgiver til at forhandle en ny løsning.